mandag den 10. november 2014

Institutionens pædagogik:

I vores praktik hernede arbejder vi på tre forskellige steder. Mandag på Bel Air børnehjem, tirsdag på GAP (vuggestue/børnehave) og fredag på LIMES School For Special Education, en skole for børn med særlige behov, særligt mennesker med nedsat funktionsevne. Derudover bruger vi hver den første lørdag i måneden på et program der hedder ECIP. Et program der foregår på GAP, som er for børn med særligt vanskellige behov.
Det betyder også at vi møder tre til fire forskellige måder at arbejde med børn på.
På Bel Air er dagene meget skemalagte og giver derfor ikke så meget plads til fri leg og aktiviteter med børnene. Pædagogikken her er noget hen af ”kæft, trit og retning”. Altså mere integrationstanke end inklusionstanke.

Personalegruppen på Bel Air er meget hierarkisk opbygget, efter hvem der har været der i længst tid. De har ikke på samme måde en pædagogisk uddannelse bag sig, som vi får i Danmark, men deltager i forskellige kurser i f.eks. Conscious Discipline, når de bliver tilbudt. Problemet er bare, at de ikke bruger de ting de lærer, til at ændre på dagligdagen på Bel Air. Der bliver stadig arbejdet meget med straf af børnene, hvis ikke de indretter sig. Det kan være fratagelse af måltider, et slag over hånden, timeout i ”skammekrogen” eller at de bliver sendt i seng. Der er ikke meget 1 til 1 kontakt mellem barn og personale. Personalet beskæftiger sig i det hele taget ikke med meget andet end prøve på at opretholde ro, orden og tage sig af praktiske gøremål. Det er yderst sjældent at der bliver fulgt op på episoder, hvor børnene har været oppe og slås, eller hvor personalet til sidst har mistet tålmodigheden med børnene og er gået til afstraffelse.
Personligt har miljøets påvirkning på børnene gjort særligt indtryk på mig. Eller vel sagtens mangel på samme. I Nursery, den afdeling der har de mindste, men ofte også sværeste børn, findes der ingenting der kan stimulere dem eller beskæftige dem. Rummet er stort og helt tomt, bortset fra en kommode med lidt legetøj der ikke hænger sammen, en stol, en sofa og et fjernsyn. Jeg kunne derfor rigtig godt tænke mig at indrette rummet og se om det kunne ændre lidt på miljøet og børnenes opførsel.

På GAP er vi kun en gang om ugen, men hvad jeg har oplevet indtil videre er også dette sted meget skemalagt. Der er ikke rigtig plads til fri leg. Foregår der noget på én af stuerne foregår det for alle på stuen. Skal der males, maler alle. Skal der læses historie skal alle lytte efter. Går vi ud i haven, går alle ud i haven. Dette har jeg oplevet kan give lidt problemer i forhold til nogle af de børn der har svært ved at indgå i den meget stringente dag. Vi skal holde et lille foredrag her sidst i november måned, for de ansatte på GAP og her ville jeg fortælle lidt om, hvordan vi i Danmark i øjeblikket her meget fokus på inklusion og dets plusser og minusser.
Personalet på GAP, er udover de to ledere, ikke specielt uddannede. De får lov at følge en del kurser i Conscious Discipline, som den ene leder selv står for.

Fredag bruger vi på LIMES School for Special Education. Her er det altid en fornøjelse at komme hen.Børnene er altid glade og imødekomne, lærerne er meget åbne for idéer og initiativer og har en fantastisk måde til altid at få børnene til at deltage og høre efter. Det skal lige siges, at vi altid er en del af idrætstimerne, så vi ved ikke hvordan det rent faktisk foregår i klasselokalerne. De er læreuddannede på stedet, men ikke indenfor specialområdet. Det er svært at sætte en finger på, hvad det præcist er de gør med børnene, men de to lærere vi har arbejdet med der virker bare enormt kompetente til det de gør.

torsdag den 25. september 2014

Læringsmål

Hej igen.

Arbejdsrytmen er nu ved at indfinde sig og vores arbejdsuger er blevet skemalagt.
De ser således ud:

Mandag:
Christian, Lars, Mads og jeg er på Bel Air sammen. Dagen bruger vi på først at arbejde med de to små babyer som stadig er hjemme.  Mellem 14.30 og 15 kommer de resterende børn hjem fra skole. Når de har ordnet deres huslige pligter og fået skiftet skoleuniformen ud med hverdagstøj hjælper vi dem med deres lektier.
Derefter har de lidt fritid, vi som regel bruger med dem på fri leg og aktiviteter.

Tirsdag:
Christian og jeg er på GAP (Grand Anse Plaugroup). En kombineret vuggestue og børnehave der er delt op i tre afdelinger; infants, toddlers og juniors. På stedet bliver der praktiseret en lidt mere vestlig form for pædagogik, end den vi ellers ser hernede.
GAP er tilknyttet St. Georges University (SGU) og er ledet af en amerikansk kvinde ved navn Tammy. Hun er vores praktikvejleder her.

Onsdag:
Christian og jeg er på Bel Air.

Torsdag:
Christian, Lars, Mads og jeg er på Bel Air.

Fredag:
Vi er alle fire på en skole der hedder LIME Special Educations School. En skole for børn med særlige behov, her kommer vi engang om ugen for at være med i de sportslige aktiviteter.

Ud fra dette skema her jeg lavet følgende læringsmål:



Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling af fornyelse af den pædagogiske profession
Læringsmål:
I would like to share my pedagogical knowledge with the staff in an informative and practical way. As well as I would like to share my own knowledge, I will try and understand the way they are working with the kids at Bel Air.

begrundelse
The work with kids in Bel Air are practiced differently from Denmark. But we also come from very different backgrounds and are raised in very different cultures. If I can understand why people are doing as they do and understand their beliefs, it will be easier for me to deal with the daily educational work. If I can share some of my knowledge and help the staff to further assist help the children.

Metode:
By working the way I would work in Denmark and explaining my actions, I will ask them in a none-patronizing way why they are doing as they do. To get a better understanding of how I can contribute with my pedagogical knowledge, I will focus on Pierre Bourdieu and his theories on Field, Doxa and Habitus.


Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov
Læringsmål:
I would like to gain a better knowledge of how infants develop physically and increase motor skills. I am especially interested in how infants develop their senses and how to stimulate them best for optimal development.

Begrundelse
Currently we have two babies at Bel Air. They are almost the same age, but are very far from each other when it comes to their development. One can sit and crawl, but the other can’t do either. You can feel how his back is low tone and that he might not be stimulated enough to burn off calories consumed.

Metode:
By reading about infants and development, I will obtain knowledge on how to more specifically handle and play with the two babies. I would like to set of specific time a couple of days a week focus on their development.

Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt
Læringsmål:
Through participation in the analysis of and reflection on practice in Nursery, I will examine how the room's decors affect the interaction and learning opportunities. I would like to focus on “learning in a playful environment”, when I am working with the kids.

Begrundelse
I believe that kids learn better when they are in a playful environment.  I have observed that a lot of the kids don’t know how to interact with each other in a playful way. They are simply not used to do things together. I would like to share with them new ways to interact during play.
Metode:
I will do different activities with the kids that will support learning through both healthy and playful interaction with each other. Using Jean Piagets theories on learning through playing and the term FLOW which can have a positive effect on our capability of learning, I will reinforce positive interations.

Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs) teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder
Læringsmål:
I would like to make the nursery a better environment for the youngest kids to play and develop in. Learn how the environment can have an influence on the behavior and learning of the nursery kids.

Begrundelse:
As of this moment the nursery contains a couch, a chair, a TV and a bookcase. They do not how much toys and the space is not child friendly, leaving them nowhere to sit or focus their attention.

Metode:
I would like to put a couple of tables and some stools on which the kids can sit and draw, paint or play. Furthermore I would like to build a little cozy corner with a blanket, pillows and toys which the kids can play with without getting interrupted. I will document the project with pictures from before and after and observe the interaction between the kids.


Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling
Læringsmål:
I would like to gain a better understanding of how the Grenadian Ministry of Social Development works. Learn at   which stage and what kind of process they use when there is a concern about a child; at what point to they make the decision to remove them from the parents and send them to a orphanage like Bel Air. Furthermore I would like to know how they then follow the children and their development after they move to another family or return home. What happens with them when they are 18 and how long will they be in the system?

Begrundelse
It is very interesting to see how our different cultures and countries work. What do we have in common and what can we learn from each other to help the future of our kids.

Metode:
Reading about and gaining understanding of the laws they follow in Grenada and which we follow in Denmark will give me greater understanding. Also I would like to interview with Ms. Lisa at Bel Air, getting her point of view.





søndag den 31. august 2014

Første Måned

Så er den første måned på Grenada og Bel Air Childrens Home and Adolescent oprandt.
Vi er begyndt at falde til hernede og få styr på alle de praktiske ting. Det må siges at være noget af en omvæltning at komme fra Danmark og hertil.

Bel Air er det vi i Danmark kender som en døgninstitution for børn og unge med sociale problemer, eller også bare et godt gammeldags børnehjem.
Børnehjemmet er et pigehjem der principielt ikke huser drenge der er ældre en 8år. I øjeblikket har de dog gjort en undtagelse med en enkelt dreng på 10, som de endnu ikke har fundet et passende alternativ til.

Det huser i øjeblikket i omegnen af tyve børn og unge i alderen 0-20år, der i et eller andet omfang ikke har kunne trives og få en tryg og udviklende opvækst i deres respektive familier. Dette kan skyldes mange forskellige ting, såsom vold, misbrug, seksuelle overgreb osv.

Bliver børnenes mistrivsel opdaget af myndighederne, er der mulighed for at de kan flytte ind på Bel Air, indtil man finder en passende løsning for deres videre opvækst udenfor hjemmet. Dette sker som oftest ved, at man fra Bel Airs side finder en plejefamilie eller slægtninge som onkler, tanter, bedsteforældre eller lignende, hos hvem børnene kan flytte ind hos. Dette kræver dog at familien opfylder en del krav, der gør at man kan sikre sig at børnene får en sikker opvækst (stabil økonomi, boligforhold der tilgodeser tilflytningen af børnene mm.).
Vi har hørt om nogle eksempler på familier, som meget gerne vil tage børnene til sig, men som desværre ikke opfylder de pågældende krav. Familierne har i nogle tilfælde arbejdet i mange år for at kunne opfylde betingelserne. Dette betyder også, at mange af børnene bliver på Bel Air i mange år.

Bel Air er et stort gult og blåt hus delt op i tre etager. Kælderen består af forskellige opbevaringsrum, et kreativt værksted og deres vaskerum. Stuen er mere eller mindre delt op i to afdelinger, Nursery, hvor de mindste børn logerer og spisestuen, køkkenet og kontorer. 1. salen er pigernes sovesal. Her har pigerne hvert deres lille værelse. De ligger på to gange i hver ende af bygningen og bliver adskilt af halvmure med forhæng for. Her har de deres seng og deres tøj og personlige ejendele.
De små sover inde i to rum der ligger inde i Nursery. Et til drengene og de to små babyer og et til pigerne.
Det er stort set også hvad Nursery indeholder af materialer. Rummet de bruger til at opholde sig i, indeholder én stol, én lille sofa, et fjernsyn på væggen og en kommode med 16 små hylder, fyldt op med puslespil og andet legetøj der har set bedre dage. Alt det nye legetøj ligger opmagasineret nede i opbevaringsrummene, hvilket kan virke lidt mærkeligt.


Rent økonomisk skiller Bel Air og det Grenadiske system sig lidt ud fra det danske. I Danmark har vi en velfærdsstat, hvor vi alle igennem vores skat, betaler til institutioner der varetager børnenes udvikling og trivsel, hvis de kommer ud i særligt vanskelige situationer.
Bel Air er delvist statsstøttet, men også støttet igennem forskellige donationer og sponsorater. Et af dem er f.eks. St. Georges University, der i sin tid donerede penge til opførslen af børnehjemmet. De er i dag en af hovedsponsorerne bag Bel Air, der også har udsigt til universitetet, hvorfra det ligger.

Da jeg tog herned for lidt over en måned siden, var jeg af den opfattelse at børnene stadig kunne risikere at blive slået, hvis ikke de opførte sig ordentlig. Det har jeg dog heldigvis ikke oplevet og er derfor også på nuværende tidspunkt, mere af den overbevisning at de arbejder anderledes og mere pædagogisk med børnene.
Dog ligger pædagogikken stadig meget langt fra den danske. Hvor vi i Danmark bruger meget tid på at diskutere forskellige fremgangsmåder og tilgange til hvordan vi kan hjælpe den enkelte bedst muligt, er vi mere ovre i et kæft-trit-og-retning system her. Hvis ikke børnene gør hvad der bliver sagt, straffes de ofte med timeouts i hjørnerne eller sengen eller andre sanktioner. Det kan f.eks. være fratagelsen af snack klokken ti, eller ingen frokost før alle andre er færdige med at spise.

Derudover har hverdagen hernede været enormt skemalagt. De store piger står op ved en seks tiden, spiser morgenmad og klarer deres huslige gerninger. I mellemtiden sidder de små og ser fjernsyn og venter på at klokken bliver ni, hvor de har "circletime" og alle mødes inde i Nursery til morgensang og oplæsning fra biblen. Det varer ca. til klokken ti, hvor de får en snack efterfulgt af puslespil for de små og skolearbejde for de store. Klokken tolv bliver der serveret frokost, først for de mindste og efterfølgende for de største. Efter frokosten skal de store piger rydde af, vaske op og vaske gulv, imens de mindste bliver lagt i seng og skal slappe af. Når pigerne er færdige er der freetime, hvor de kan gøre som de har lyst til, dog stadig indenfor matriklen og husets rammer og regler.

Dette er indtil videre bare en lille del af det jeg har oplevet her indtil videre.
Jeg vil slutte af for denne gang

tirsdag den 22. juli 2014

Så går starten.. snart

Så er bloggen oprettet, kufferten er endelig pakket, familie og venner har jeg sagt på gensyn til, pas og forsikringer er der kommet styr på og jeg føler mig næsten klar. Og så overhovedet ikke..

Lige i dette øjeblik er der kun 8 timer til at rejsen begynder og det er stadig ikke rigtig gået op for mig, hvad det er jeg har rodet mig ud i. Det er meget ambivalent.

Jeg glæder mig og jeg er nervøs og spændt.
Har så mange tanker og idéer jeg så gerne vil ud med og så uendeligt mange ting jeg gerne vil have styr på.

På nuværende tidspunkt er det første på listen dog, at få tømt mit køleskab for madvare og rense ovnen for sod og rester. Det er dog bestemt ikke i top ti af mine prioriteringer.

Jeg vil lukke ned for mit korte indlæg for nu. Der skulle efter alt sandsynlighed gerne komme mere sigende indhold og velformulerede overvejelser på snarest.

Ha' det godt herhjemme, jeg vil tag sydvest på.