I vores praktik hernede arbejder vi på tre forskellige
steder. Mandag på Bel Air børnehjem, tirsdag på GAP (vuggestue/børnehave) og
fredag på LIMES School For Special Education, en skole for børn med særlige
behov, særligt mennesker med nedsat funktionsevne. Derudover bruger vi hver den
første lørdag i måneden på et program der hedder ECIP. Et program der foregår
på GAP, som er for børn med særligt vanskellige behov.
Det betyder også at vi møder tre til fire forskellige måder
at arbejde med børn på.
På Bel Air er dagene meget skemalagte og giver derfor ikke
så meget plads til fri leg og aktiviteter med børnene. Pædagogikken her er
noget hen af ”kæft, trit og retning”. Altså mere integrationstanke end
inklusionstanke.
Personalegruppen på Bel Air er meget hierarkisk opbygget,
efter hvem der har været der i længst tid. De har ikke på samme måde en
pædagogisk uddannelse bag sig, som vi får i Danmark, men deltager i forskellige
kurser i f.eks. Conscious Discipline, når de bliver tilbudt. Problemet er bare,
at de ikke bruger de ting de lærer, til at ændre på dagligdagen på Bel Air. Der
bliver stadig arbejdet meget med straf af børnene, hvis ikke de indretter sig.
Det kan være fratagelse af måltider, et slag over hånden, timeout i
”skammekrogen” eller at de bliver sendt i seng. Der er ikke meget 1 til 1
kontakt mellem barn og personale. Personalet beskæftiger sig i det hele taget
ikke med meget andet end prøve på at opretholde ro, orden og tage sig af
praktiske gøremål. Det er yderst sjældent at der bliver fulgt op på episoder,
hvor børnene har været oppe og slås, eller hvor personalet til sidst har mistet
tålmodigheden med børnene og er gået til afstraffelse.
Personligt har miljøets påvirkning på børnene gjort særligt
indtryk på mig. Eller vel sagtens mangel på samme. I Nursery, den afdeling der
har de mindste, men ofte også sværeste børn, findes der ingenting der kan
stimulere dem eller beskæftige dem. Rummet er stort og helt tomt, bortset fra
en kommode med lidt legetøj der ikke hænger sammen, en stol, en sofa og et
fjernsyn. Jeg kunne derfor rigtig godt tænke mig at indrette rummet og se om
det kunne ændre lidt på miljøet og børnenes opførsel.
På GAP er vi kun en gang om ugen, men hvad jeg har oplevet
indtil videre er også dette sted meget skemalagt. Der er ikke rigtig plads til
fri leg. Foregår der noget på én af stuerne foregår det for alle på stuen. Skal
der males, maler alle. Skal der læses historie skal alle lytte efter. Går vi ud
i haven, går alle ud i haven. Dette har jeg oplevet kan give lidt problemer i
forhold til nogle af de børn der har svært ved at indgå i den meget stringente
dag. Vi skal holde et lille foredrag her sidst i november måned, for de ansatte
på GAP og her ville jeg fortælle lidt om, hvordan vi i Danmark i øjeblikket her
meget fokus på inklusion og dets plusser og minusser.
Personalet på GAP, er udover de to ledere, ikke specielt
uddannede. De får lov at følge en del kurser i Conscious Discipline, som den
ene leder selv står for.
Fredag bruger vi på LIMES School for Special Education. Her
er det altid en fornøjelse at komme hen.Børnene er altid glade og imødekomne, lærerne er meget åbne
for idéer og initiativer og har en fantastisk måde til altid at få børnene til
at deltage og høre efter. Det skal lige siges, at vi altid er en del af
idrætstimerne, så vi ved ikke hvordan det rent faktisk foregår i
klasselokalerne. De er læreuddannede på stedet, men ikke indenfor
specialområdet. Det er svært at sætte en finger på, hvad det præcist er de gør
med børnene, men de to lærere vi har arbejdet med der virker bare enormt
kompetente til det de gør.
